Certificeret plastsvejsning til industrien

Vi løser plastopgaver der kræver certificerede svejsere, teknisk forståelse og erfaring med industrielle anlæg.

01 · Primær ydelse

Rørinstallationer og rørarbejde

Rørinstallationer er vores primære arbejdsområde. Vi planlægger, installerer og svejser plastrørsystemer til industrielle anlæg – herunder trykbærende rørsystemer til kemikalier og vand i materialer som PP, PE, PVC, ABS og PVDF – valgt ud fra de kemiske og tekniske krav din installation stiller.

Alle svejsninger på trykbærende rør udføres i henhold til gældende normer og producenternes specifikationer. Det indebærer korrekt forbehandling af rørenderne, de rette svejseparametre og tryk.

Vi anvender de svejsemetoder der passer til opgaven – herunder muffesvejsning, stuksvejsning og elmuffesvejsning mm. – og vi er certificerede til at arbejde med trykbærende rørsystemer til både vand og kemikalier.

Rørinstallation i plast til kraftvarmeværk - GBC Plast

Det får du:

  • Certificeret plastsvejsning af trykbærende rør i PP, PE, PVC, ABS og PVDF
  • Dokumentation og svejserapporter på udført arbejde hvis nødvendigt
  • Rørinstallationer tilpasset dit anlæg og dine pladsmæssige forhold
  • Rådgivning om materialevalg og svejsemetode

MATERIALER

Vi arbejder med de rette materialer

Valget af det rigtige plastmateriale er afgørende for, om en installation holder i fem år eller i femogtyve. Her er et overblik over de materialer vi arbejder med, og hvornår vi bruger dem:

PP – Polypropylen

Kemikalier, syrer og kemiske procesanlæg. Vores foretrukne materiale til kemisk belastede miljøer.

PE – Polyethylen

Vand og vandledninger. Godkendt og certificeret til vandføring i industrien.

PVC – Polyvinylklorid

Aggressive medier og specialkonstruktioner. Samles primært ved limning.

ABS – Akrylnitril-butadien-styren

Specialkonstruktioner og tekniske komponenter.

PVDF – Polyvinylidenfluorid

Ekstreme kemiske miljøer hvor ingen andre materialer slår til. Vores tungeste skyts.

Plastkonstruktion og plastsvejsning af afsyringskar – GBC Plast

02

Plastkonstruktioner

Udover rørarbejde fremstiller vi specialbyggede plastkonstruktioner til kemisk belastede miljøer. Det kan være afsyringskar, drypbakker, beholdere eller andre specialkonstruktioner, hvor plast er løsningen i materiale.

Vi laver også rørbæringer i plast til industrielle anlæg. Traditionelle rørbæringer i rustfri stål kan korrodere og svigte i kemisk belastede miljøer og når én bæring svigter, kan det som dominobrikker udløse en kædereaktion af skader på det samlede anlæg. Rørbæringer i plast korroderer ikke og holder markant længere, hvilket forebygger driftsstop og unødvendige reparationer.

Alle konstruktioner designes og fremstilles i tæt dialog med dig, så slutresultatet passer præcist til dit anlæg og dine krav.

Det får du:

  • Specialfremstillede kar, bakker og beholdere mm.
  • Konstruktioner tilpasset dine kemiske og pladsmæssige krav
  • Holdbare løsninger der hverken ruster eller korroderer

HVORFOR VÆLGE OS?

Det der gør GBC Plast til det rigtige valg

03 · Nødreparationer

Når noget går i stykker og skal laves hurtigt, er GBC Plast klar. Vi er vant til at arbejde under tidspres, tage selvstændige beslutninger og finde den løsning der kan holde – også når tidsvinduet er snævert.

Plastrør kan i mange tilfælde repareres med elmuffesvejsning direkte på stedet, uden at hele rørstrækket skal demonteres. Det sparer tid og minimerer driftstabet for din virksomhed.

04 · Innovative og skræddersyede løsninger

Ikke alle plastopgaver passer ind i en standardkategori. Hos GBC Plast er vi vant til at møde udfordringer, der kræver kreativ tænkning og teknisk forståelse og det er her vi for alvor adskiller os fra mængden.

Vi tager en snak om din udfordring, stiller de rigtige spørgsmål og finder den løsning der virker. Vi vender altid vores forslag med dig inden vi går i gang, for det rigtige resultat skabes i samarbejde.

KONTAKT OS IDAG

Skræddersyede løsninger til din udfordring

Har du en opgave du ikke helt ved, hvordan du skal gribe an?
Kontakt os – vi hjælper dig med at finde løsningen.